Ældreloven blev sendt i høring d. 22. august, og vi er i bestyrelsen i landsforeningen for ansatte i forebyggende hjemmebesøg (SUFO) frustrerede og skuffede over, at den lovgivning, der i dag forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre, foreslås afskaffet.
Vi mener, det er et alvorligt tilbageslag for forebyggelse og sundhedsfremme på ældreområdet – en mening vi deler med mange, fx kommunale udvalgsformænd, forskere og eksperter på ældreområdet.
De forebyggende hjemmebesøg er i dag den eneste forebyggende indsats målrettet ældrebefolkningen, der er forpligtende ved lov. Ved at hjemmebesøg i dag tilbydes bredt og ikke kun til foruddefinerede sårbare ældre borgere, sikrer vi en lige mulighed for at takke ja til en samtale med en sundhedsprofessionel.
De forebyggende hjemmebesøg retter sig særligt mod de ældre borgere, som ikke i forvejen er kendt i hjemmeplejen. Det er primær forebyggelse, som udskyder behovet for kommunal pleje og omsorg.
På den måde tager indsatsen livgreb med nogle af de mest presserende problemer på ældre- og sundhedsområdet, som netop efterlyser løsninger.
I det konkrete møde med borgeren er der i høj grad fokus på en sundhedsfremmende tilgang, og der skabes en unik mulighed for fx at opspore ensomhed, rekruttere til frivillighed og i et større perspektiv dæmme op for social ulighed i sundhed.
Af høringsudkastet fremgår, at der som led i den generelle forebyggende indsats skal iværksættes opsøgende indsatser målrettet borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale. På den måde kan kommunerne vælge at fastholde deres nuværende tilbud om forebyggende hjemmebesøg, og selv definere målgrupper for tilbuddet.
Det bliver således alene op til kommunerne at beslutte, hvordan der skal arbejdes med forebyggelse til ældre borgere fremefter. Fra nationalt niveau vil der blive udarbejdet vejledningsmateriale, men ikke blive stillet krav til indsatsen.
I en tid, hvor der er kamp om ressourcerne, er vi som bestyrelse oprigtigt bange for, at mange kommuner ikke har mulighed for at prioritere forebyggende hjemmebesøg. Det betyder, at den kommunale forebyggelsesindsats på ældreområdet alene afhænger af den enkelte kommunes prioriteringer og dermed i høj grad risikerer at skabe ulighed i sundhed.
Det er bydende nødvendigt med en præcisering af, hvad formuleringen i høringsteksten reelt betyder, og bestyrelsen håber, at regeringen har en plan om tæt opfølgning på, hvordan der arbejdes med forebyggelse blandt ældre borgere i kommunerne, så der garanteres en forebyggelsesindsats af høj kvalitet – for de forebyggende indsatser er helt afgørende for at sikre ældre- og sundhedsområdet i fremtiden!